Fri fragt på ordre over 400,- dkr (i DK) *** Betal med Dankort - Visa - MobilePay

Sprog

Økologisk havtornmarmelade, 400 g

kr 160,00
Beskrivelse

Økologisk havtornmarmelade – solskin på glas

HØSTET’s økologiske havtornmarmelade består kun af havtorn, økologisk sukker og en smule pektin. Som giver en intens smag af havtorn – let syrlig og cremet.

Skånsom tilberedning bevarer smagen

Marmeladen koges i små batch for at holde kogetiden nede, så farven og den friske smag bevares.

Havtornmarmeladen har mange anvendelses muligheder og er perfekt til:

✔ Ost og tapas – fantastisk til brie, blåskimmel og lagrede oste
Desserter og kager – skøn smag af sødt & syrligt
Yoghurt og is – perfekt til en cremet og syrlig balance
Spidskål – den søde syrlighed komplimenterer bitterheden i kål

Smag vores signaturservering

I vores gårdbutik på Bornholm "åben fra Påske - efterår" kan du smage marmeladen, hvis du ikke allerede kender den. Ved rundvisninger og smagsprøver serverer vi den på lokale kiks med ost og havtornmarmelade på toppen – meget nemt kan genskabe derhjemme.

Brug den i dine egne opskrifter

Selvom det er den rene havtornsaft, der mest bruges i vores opskrifter, har vi også et par stykker med marmelade:

🍊 Havtornsnitter
🍊 Panna Cotta med havtorn
🍊 Norseman Sour Cocktail

➡ Se flere opskrifter HER

Vil du lave din egen marmelade?

Hvis du selv har været ude og høste havtorn, kan du strække bærrene med æbler eller pærer, som smager skønt sammen med havtorn. Vi koger vores marmelade uden kerner og skind, men du kan eksperimentere og finde dit eget favorit mix.

Hvornår høster man havtorn?

Vi bliver ofte spurgt hvornår det er sæson for havtorn. Det afhænger af sorten og vi kan kun anbefale at du smager på bærrene.

Havtorn kan både spises når de er umodne (grønne) og modne, men det er de modne der egner sig bedst til marmelade. Vent ikke for længe med at høste. Havtorn er bedst mens de stadig har masser af syre og friskhed og inden frugtolien begynder af harske og give en dårlig smag. Du kan begynde at smage på de umodne bær fra midt-slut juli og høste i løbet af august, hellere tidligt, end sent. 

📌 Opbevaring: På køl efter åbning, holder sig 2-3 uger. Brug altid en ren ske.
📌 Ingredienser: Økologisk havtorn (56 %), økologisk sukker, pektin.
📌 Nettoindhold: 400g.

Næringsindhold pr. 100g:
Energi: 902KJ/213kcal
Fedt: 2,1 g (heraf mættede fedtsyrer: 0,74 g)
Kulhydrat: 48 g (heraf sukkerarter: 47,8 g)
Protein: 0,54 g
Salt: 12 mg