Fri fragt på ordre over 400,- dkr (i DK) *** Betal med Dankort - Visa - MobilePay

Sprog

Om "Høstet"


HØSTET handler om havtorn. Om rene råvarer og den gode smag. Vi er innovative og nysgerrige på havtornuniverset, og stræber efter at udnytte så meget af bærret og busken som muligt. HØSTET handler også om livet på landet, de gode oplevelser, om at dele viden og samarbejde.

Bag HØSTET
I 2009 flyttede vi, Camilla og Mads Meisner, fra Gentofte til Bornholm, for at etablere Danmarks første økologiske havtornplantage. Den første del af vores havtornplantage etablerede vi i 2010 og den består af 450 planter. I løbet af de sidste 10 år blev plantagen udvidet til ca. 3500 buske. Plantagen dyrkes økologisk, og vi fik vores autorisation i maj 2013. Fødevareproduktionen startede i 2014, og omfatter i dag mere end 10 forskellige havtornprodukter.

I 2024 skete der desværre det, at en del af havtornbuskene i plantagen begyndte at gå ud. Om det skyldes tørke-stress eller andet ved vi endnu ikke. Lige nu bliver der forsket i hvad problemet kan være på universitet i Rostock, så vi følger med der.

Vi forsætter selvfølgelig vores arbejde med HØSTET, som er blevet en del af vores DNA gennem de sidste 15 år og vi kommer til at supplere vores egen høst med bær fra andre økologiske havtorn-producenter fremover.

Mads og Camilla i havtornplantagen

Vi producerer kvalitetsprodukter, og vi bruger vores mange års erfaring med havtorn, til at sørge for at HØSTET forsætter med at være lige præcis det vi gik efter da vi startede, nemlig den gode smag og rene enkle produkter af høj kvalitet.  

Udover vores egne HØSTET-produkter samarbejder vi med en række andre bornholmske og danske producenter, der kan noget særligt inden for deres felt. Vi har bl.a. lavet en økologisk havtornøl i samarbejde med Small Batch. Vores havtornsnaps er destilleret hos Wild Distillery og vores havtornsæbe er fra Bornholms Sæbesyderi. Begge øens destillerier anvender havtorn i flere af deres produkter og vi er utrolig glade for disse samarbejder. 

Vi lægger stor vægt på lokale samarbejder, både fordi det er dejligt når vi kan være med til at løft hinanden og fortælle hinandens historie og det gøre vores hverdag sjovere. Men også fordi vi gerne vil være med til at give øens gæster en autentisk oplevelse.

HØSTET startede med en mission om at lære danskerne om havtorn. I dag er vores mission af udfordre danskerne og de mange udenlandsker gæster i vores gårdbutik, i de mange anvendelsesmuligheder, som havtorn byder på.

HØSTET er medlem af Gourmet Bornholm - en sammenslutning af Bornholmske producenter og spisesteder, der arbejder for at fremme udvikling og salg af kvalitetsfødevarer på Bornholm og i resten af Danmark.