Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Små havtorntærter

Majas Havtorntærter

’Tarte au citron meringuée’ i nordiske klæder. De sprøde mørdejsbunde er fyldt op med den mest cremede havtorncreme, der smelter vidunderligt på tungen. Sådan skriver Maja Ambeck Vase, der har lavet denne opskrift til os. 

 

 

Små havtorntærter

 

4-6 små tærter

 

Mørdej:
125g hvedemel eller glutenfrit mel

25g mandelmel
50g flormelis
75g koldt smør
1 knivspids salt
1⁄2 æg

 

Havtorncreme:
1⁄2 blad husblas
1dl 100% havtornsaft 100g sukker
100g æg
100g koldt smør

  

Marengs:
1 æggehvide

50g sukker

 

Samling og pynt: Friske havtorn Tørrede havtornflager Spiselige blomster

Tip: bunde og havtorncreme kan med fordel laves dagen før, men vent med at samle tærterne til umiddelbart inden servering.

Sådan gør du:

 

Mørdej

Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender og blend det hurtigt sammen. Saml dejen med ægget. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time.

 

Beklæd små tærteforme med dejen og bag dem i 12-15 min. ved 175 grader, til de er fint gyldne. Lad dem køle helt af.

 

Havtorncreme: 

Udblød husblassen i koldt vand. Kom havtornsaft, sukker og æg i en gryde og varm det langsomt op under omrøring, til massen er 83 grader varm. Tag straks gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme havtorncreme. Lad cremen køle ned til ca. 60 grader, skær smørret i små tern og rør dem i. Stavblend cremen godt og stil den i køleskabet natten over.

 

Marengs, samling og pynt:

Pisk æggehviden næsten stiv i en skål og tilsæt sukkeret lidt ad gangen under piskning. Pisk marengsen sej og blank og kom den i en sprøjtepose med rund tylle. 

 

Fyld tærtebundene op med havtorncreme og jævn overfladen med en paletkniv. Placer havtorntærterne på en desserttallerken og sprøjt små marengsdutter tilfældigt ud på dem. Brænd marengsen med en créme brûlée- brænder. Dekorer med havtorn, havtornflager og spiselige blomster.

 

 

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises